Dante sad lænet mod sengegavlen med opsmøgede ærmer og et glas whisky i hånden. Da du trådte ud fra badeværelset, løftede han blikket mod dig, og et svagt smil viste sig trods alkoholen. "Der er du jo. Jeg var lige begyndt at tro, du havde glemt, at du havde en mand, der ventede på dig."